Ydelser

Et bureaumedlemskab af Creative Club inkluderer også et medlemskab af GRAKOM. Det betyder, at dit bureau får adgang til en række vigtige ydelser, der gør dig i stand til at drive din forretning uden bekymringer.

Vi har inddelt ydelserne i fem kerneområder.

Jura

Vi ved godt, at jura ikke er særlig sexet. Men vi ved også, hvad det er værd, når du virkelig mangler det.

Vores skarpe erhvervsjurister sidder klar til at hjælpe med alt fra kontrakter, regler og formuleringer til advokatbistand ved større uoverensstemmelser med leverandører, kunder eller personale.

Som medlem får du hjælp til alle juridiske problemstillinger, du måtte stå over for. Det kan være i forbindelse med ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere eller spørgsmål til markedsføringslovgivningen. Vi udfører også komplet juridisk kampagnetjek.

Ved indmeldelse i Creative Club får du adgang til en juridisk hotline, og du bliver tildelt en fast juridisk kontaktperson, der kan hjælpe dig med gennemgang kontrakter og sparring om ansættelsesretlige problemstillinger. 

Vores hold af jurister har specifikt kendskab til bureaubranchen og kan eksempelvis give dig svar på:

  • Hvad du må og ikke må i forhold til ophavsret.
  • Hvad reglerne siger om markedsføring til børn, grøn markedsføring, prismarkedsføring og e-handel.
  • Hvordan du håndterer GDPR og spam-problemstillinger.
  • Hvad reglerne siger om markedsføring på sociale medier herunder bloggersamarbejder og skjult reklame.
  • Hvordan du udarbejder en APV og indretter dine lokaler, så de lever op til lovgivningen.
  • Specielle forhold der gør sig gældende, hvis du leverer til fødevarebranchen.
  • Influencermarketing

Kort sagt: Vi har din ryg inden for det juridiske område.

Læs mere

Uddannelse og netværk

Dit bureau er bygget på skarpe hjerner. Hvordan sikrer du, at dine medarbejdere hele tiden er opdaterede – og helst på forkant med udviklingen?

I Creative Club kan du og dine medarbejdere blive klogere på en lang række områder målrettet bureaubranchen. Både i form af invitationer til relevante arrangementer, der kan være med til at udvikle kompetencer, viden og netværk og i form af rådgivning om uddannelse af dine medarbejdere.

Vores ydelser dækker hele spektret af uddannelsesområdet.

Du får adgang til relevante kurser og uddannelser, der gør, at I aldrig sakker bagud. Samtidig bliver du en del af et stærkt netværk med rig mulighed for sparring og inspiration på tværs af bureauer og kompetencer.

Vi yder også generel rådgivning i forhold uddannelser, der er relevante for branchen, og specifik rådgivning om et konkret uddannelsesforhold, eksempelvis løntrin, skoleophold, sygdom og forlængelse af en uddannelsesaftale.

Hos GRAKOM får du svar på:

  • Hvilke efter- og videreuddannelseskurser er der for vores medarbejdere?
  • Er der refusion ved deltagelse i efteruddannelse?
  • Hvad koster det at uddanne en elev?
  • Hvordan bliver bureauet godkendt som uddannelsessted?
  • Hvordan udfylder vi en uddannelsesaftale?
  • Hvad skal vores elev have i løn, og skal vi betale pension eller forsikringsydelse?
  • Eleven har fået at vide på skolen, at ... – Er det rigtigt?

Læs mere

BureauTrends

BureauTrends udgives af Bureaubiz og udkommer medio september og gennemgår i år mere end 400 bureauers regnskaber for 2023 i nøgletalsanalysen. Som noget nyt i år indeholder rapporten også en bureaudirektøranalyse, hvor 100 bureaudirektører giver deres bud på, hvilke udfordringer og tendenser der er i bureaumarkedet lige nu.

Desuden indeholder BureauTrends CMO trendanalysen, som giver 140 CMO’ers bud på, hvilke tendenser de ser i forhold til annoncemarked og bureausamarbejde.

Du får i alt knap 100 sider spækket med information om den danske bureaubranche. Og som noget nyt i år kan du også sammen med rapporten købe en elektronisk og søgbar udgave med de aktuelle data fra nøgletalsanalysen og fem års historiske data.

Bureauerne er som sædvanlig delt op i reklamebureauer, digitale bureauer, kommunikationsbureauer, designbureauer, mediabureauer og eventbureauer.

Nøgletalsanalysen inkluderer bureauernes bruttoavance, resultat før skat, overskudsgrad, antal medarbejdere, lønandel, bruttoavance pr. medarbejder, gns. personaleomkostninger, performance-score samt placering i Holms klassifikation.

CMO trendanalysen kigger på, hvordan 140 annoncører disponerer deres marketingbudgetter. CMO trendanalysen afdækker trends i annoncørernes marketingbudget og forbrug, den måde, hvorpå annoncørerne organiserer sig samt den måde, hvorpå de samarbejder med bureauer.

Bureaudirektøranalysen indeholder en konjunkturmåling af bureauerne på parametre som ordretilgang, bruttoavance, lønninger og antal medarbejdere. Hvad der begrænser væksten, og hvor bureauerne vil udvikle sig. Den afdækker også, hvorvidt bureauerne ser på AI som en trussel eller en mulighed, og endelig får vi en indikation af, hvad ESG betyder for bureauernes kunder.

Den trykte rapport er gratis for bureau- og bureauleder-medlemmer af Creative Club. Den elektroniske version kan tilkøbes for 4.150 kr. for medlemmer.

Læs mere på bureaubiz.dk

Læs mere

Fordelsprogram

Et medlemskab af Creative Club og dermed GRAKOM kan mærkes på bundlinjen. I GRAKOM får du en række fordelagtige tilbud, som giver fuld value for money.

Du får adgang til landets billigste barselsfond. Derudover får du 10 % rabat på WorkBook-licensen samt en række andre rabataftaler med kendte leverandører, der giver bureauet fordelagtige vilkår.

Som medlem får du:

  • Samarbejdsaftale med Deltek der giver 10 % rabat på WorkBook-licens (kan ikke kombineres med andre rabatter) 
  • 20 % i rabat på Agency Executive Leadership uddannelsen
  • 10 % rabat for deltager på Tekstlinjen
  • 50 % rabat på jobannoncer på Bureaubiz
  • Samarbejdsaftale med Structure der giver 10 % rabat på Structure-licens og 20 % rabat på udviklingstimer og kurser
  • Special pakkepris på stockfotos fra Colourbox
  • 1.000 kr. rabat pr. person på Agency Client Service Programme uddannelsen
  • Markedets billigste syge- og barselsfond
  • Konkurrencedygtig firmapension for funktionærer med Velliv
  • Konkurrencedygtige forsikringer, herunder arbejdsskade hos Tryg
  • Gode rabatter på kurser hos Softworld, Jensen Kurser og Kursusfabrikken
  • 1,75 kr. i rabat pr. liter benzin og 1,83 kr. i rabat pr. liter diesel med Q8 og Shell samt 35 pct. rabat på bilvask
  • Markedstilpasset inkassoordning med Danske Inkasso
  • Adgang med medlemsrabat til markedsdata og virksomhedsoplysninger gennem Bisnode
  • Rabat på whistleblower-ordning med Dahls Advokatpartnerselskab

Kontakt os for at høre mere om, hvilke rabatter og fordele du kan opnå.

Læs mere

Branchepolitik

De politiske og samfundsøkonomiske rammebetingelser har stor betydning for dit marked og for dit bureaus muligheder for at udvikle sig, erobre markedsandele og skabe overskud.

Vi varetager kommunikationsbranchens politiske interesser og arbejder for frie muligheder for at drive bureau i Danmark og for, at danske bureauer står stærkt i den internationale konkurrence.

Du vil altid kunne komme med en sag, der optager dit bureau, og få hjælp i GRAKOM.

GRAKOMs politiske interessevaretagelse er koncentreret om branchens egne rammebetingelser. Det gælder forhold som skat, afgifter, støtteordninger, administrative byrder, reguleringer af markedet, overimplementering af EU-regler, arbejdsmiljø, uddannelse, offentlig-privat konkurrence og meget andet. Alt sammen med fokus på at skabe de bedst mulige rammer for bureauer, der arbejder med grafisk kommunikation, medier og markedsføring.

Sager som GRAKOM arbejder med, eller hvor vi allerede har gjort en forskel:

  • Branchens rammebetingelser
  • Fokus i pressen på aktuelle branchesager
  • Dialog med Christiansborg
  • Politisk indblanding i reklamemarkedet (spil, flyrejser m.m.)
  • Reklameafgiften på tryksager
  • Regler om retoucherede billeder
  • Offentlige besparelser på reklamer
  • Kommunale særregler på skilteområdet
  • Ja tak/nej tak ordning på husstandsomdelte reklamer

Læs mere

Er du blevet

nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM