25/09/2019
Navnenyt uge 39
Intermail får ny i ledergruppen. Det gør Artefact også, mens en anden træder ud. Montgomery udvider med nye kompetencer. Og dansker flytter til Facebook i Dublin. Det og en masse andre navnenyheder kan du læse her.
Montgomery i Aarhus ansætter tidligere tv-vært
Det visuelle kommunikationsbureau Montgomery i Aarhus har ansat Anne Katrine Okholm Skole som strategisk kommunikationsrådgiver.
Anne Katrine Okholm Skole
Anne Katrine kommer fra en stilling som kommunikationschef i D2i – Design to innovate og har derudover en forhistorie som vært på DR og TV2 og marketingchef i Illums Bolighus. Hun er uddannet journalist fra DJMX.
Ansættelsen af Anne Katrine sker som et led i bureauets udvidelse, som i dag favner både foto, film, grafisk design og strategi, og altså nu også kommunikationsrådgivning.
Montgomery har senest samarbejdet med Socialdemokratiet omkring deres valgkampagne, ligesom de også leverer 365 madfilm om året til Coop og laver brandingfilm for VisitDenmark.
Bureau opkøbes
Det digitale bureau Molamil er blevet opkøbt af Strategic Design Group. Bureauet som også ejer et andet digitalt bureau, nemlig Think, kommer til at arbejde under navnet Manyone.
Bag Strategic Design Group står bl.a. Lasse Jensby Dahl, som er adm. direktør og David Fellah, der er formand. Sidstnævnte var i sin tid med til at sælge Designit til den indiske IT-koncern Wipro.
To nye medarbejdere til Fireball
Rie Sloth Rasmussen er ny senior art director hos Fireball. Hun kommer fra Robert Boisen & Like-minded, hvor hun har været ansat i seks år. Før det var hun hos & Co. Rie er ikke ukendt hos Fireball, da hun tilbage i 2012 var i praktik på bureauet.
Også Joakim Bang Korslund er startet hos Fireball. Han er ansat som konsulent og bliver en del af kontakt-teamet, primært med fokus på strategiudvikling. Han kommer fra et job som assistant consultant hos Kunde & Co. og har tidligere været konsulent hos konsulenthuset Radiant.
Joakim har en kandidat i interkulturel marketing.
Morten Staghøj
Ny medarbejder til Gotcha
Morten Staghøj er ansat som strategi- og konceptudvikler hos Gotcha. Han kommer fra Belong, hvor han har haft flere titler, senest som strategisk planner. Her har han samarbejdet med internationale brands, bl.a. Corona og Bosch.
Artefact har fået ny direktør og ny content creator
Martin Olesen, der indtil for et års tid siden var adm. direktør hos Belong, startede i juni hos Artefact som nordic business development director. Efter sommerferien er han udnævnt som ny managing director med ansvar for Norden.
Martin Olesens opgave bliver at videreudvikle Artefacts nordiske forretning og sikre en position i markedet, hvor fokus er at supplere de eksisterende marketing-ydelser med rådgivning om data og værdiskabelse. Martin Olesen skal referere til CEO for Benelux & Nordics, Lennert de Rijk.
Udover Martin Olesen kommer ledergruppen til at bestå af nordic studio director Jakob Snedled, nordic CFO Lars Jacobsen. Den nuværende nordiske COO Andreas Suhr har valgt at træde ud af ledergruppen og vil efter en kort overgangsperiode stoppe hos Artefact.
Artefact Nordisk består af 40 medarbejdere, og man forventer at ansætte flere medarbejdere i løbet af den kommende tid.
Senest er Camilla Dannevig Hansen ansat som ny content creator hos Artefact. Hun har det seneste år været selvstændig tekstforfatter og bestyrelsesmedlem i Young Creatives. Før det var hun projektansat tekstforfatter hos Living Homes og har bl.a. også været kreativ hos Nørgård Mikkelsen.
Selvstændig filmmand til Publico Kommunikation
Publico Kommunikation har ansat Lars Skov som kreativ producer. Han kommer til bureauet efter 18 år som ejer af produktionsselskabet Blackbird Film.
Julius Moquist og Therese O. Tuft
Tre nye medarbejdere til Havas Danmark
Julius Moquist og Therese O. Tuft er ansat som search specialister hos Havas Danmark. Julius kommer fra SpotON Marketing, hvor han var SEO Manager. Julius har en bachelor fra KEA i concept digital development.
Therese kommer fra Adtimise, hvor hun var SEM specialist. Therese har en bachelor i international sales & marketing fra Copenhagen Business Academy.
Samtidig er Jonas Kristjansson startet som programmatic manager. Han skal optimere digitale kampagner på tværs af programmatic og social media. Jonas kommer fra Densou, hvor han senest var digital konsulent og programmatic specialist. Jonas har en bachelor i international handel & markedsføring fra Copenhagen Business Academy.
Ny i Intermails ledergruppe
Emilie Elmgaard Jensen indtræder i Intermails ledergruppe med ansvaret for marketing, branding, intern kommunikation og PR. Emilie startede for et år siden som marketingkoordinator og fremover bliver titlen head of marketing.
Ny adm. direktør til McDonald’s
Mads Friis, der de seneste fire år har været kommerciel direktør hos McDonald’s, overtager 1. oktober rollen som adm. direktør efter Joachim Knudsen.
Før Mads Friis kom til McDonald’s, var han hos Carlsberg Group, senest som marketing director for øl-kategorien i Carlsberg Danmark. Tidligere har han en længere årrække værret ansat hos Coca-Cola.
Dansker til Facebook i Dublin
Celine Rieland Weidich rykker fra Danmark og Phase One til Dublin og Facebook. Her skal hun være sparringspartner for virksomheder og organisationer i Danmark og sikre, at de får mest muligt ud af Facebooks platforme.
Annoncedirektør hos Altinget stopper og vil lave eget firma
Oskar Herrik Nielsen stopper som annoncedirektør hos Altinget. Oskar har været ejer og direktør i Nichehuset, som gennem en lang årrække har stået for annoncesalget til Altinget, og som sidste år blev opkøbt af Altinget. Oskar vil i stedet starte et nyt firma uden for reklame- og mediebranchen, og Altinget er derfor på jagt efter en annoncechef.
Mediebureauprofil til Matas
Kathrine Rønhof Karstensen starter 1. oktober som media strategy & development manager hos Matas. Opgaven lyder på at videreudvikle Matas strategisk som medieudbyder. Kathrine kommer fra et job som client service director hos Dentsu X. Tidligere har hun bl.a. været ansat hos Wavemaker, Maxus og OMD.
Ny teamleder til Novo Nordisk Fonden
Anne Reinholdt er ny teamleder for kommunikation i projektet LIFE-læringscenter hos Novo Nordisk Fonden. Anne skal opbygge kendskabet til LIFE-læringscenteret samt opbygge et kommunikationsteam til projektet. Hun kommer fra Gigtforeningen, hvor hun var kommunikationschef.
Interdan Biler ansætter digital media manager
Pelle Svane Jakobsen er ansat som digital media manager hos Interdan Biler. Han kommer fra et job som CMO hos Matchwork, og før det har han været ansat hos bl.a. GroupM og TV 2.
Relaterede artikler
Navnenyt uge 50 2022
Nye medarbejdere til Roskilde Festival, Oak Digital, Ebiquity, Raundahl & Moesby, Audika, Forét, TicTac Learn Group, FDM, Adobe, Have Kommunikation & PR, Effector Ikano Bolig, otte forfremmelser og en ansættelse hos Obsidian Digital, Everland udvider bestyrelsen og to kreative brødre går sammen.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM