
18/01/2021
De vigtigste trends for digital markedsføring 2021
2020 betød forandringer og restriktioner. Også inden for digital markedsføring.
Takket være en forandret forbruger- og brugeradfærd var udviklingstempoet for den digitale markedsføring højt hele året. RTB House oplister i denne klumme nogle af de vigtigste tendenser, du skal holde øje med i 2021.
Af Karolina Klijer, business development director Nordics på RTB House
Korte videoformater på de sociale medier
En tendens, der voksede sig stærk i 2020, og som spås at vokse yderligere, er korte videoklip på de sociale medier. Platformen TikTok øgede sit månedlige besøgstal med 72 % på globalt plan mellem tredje kvartal 2019 og andet kvartal 2020.
Facebook reagerede på succesen med at lancere udfordreren Instagram Reels. Tidligere på året blev desuden TikTok Business lanceret, og TikTok planlægger at udvide sit betalte markedsføringsalternativ i 2021.
Markedsførere, som ønsker at nå ud til en yngre målgruppe, bør derfor investere i en videostrategi.
Samtidig med at korte videoformater på de sociale medier bliver tiltagende populære, oplyser 90 procent, at de køber varer fra virksomheder, som de følger på de sociale medier. Op til 75 procent kommer ligeledes til at bruge flere penge hos virksomheder, de følger, hvilket er en stigning på 12 procent siden 2019.
Det tyder på, at social shopping formodentlig bliver endnu mere populært, også i korte videoformater. Det kan derfor være nyttigt at udforske kreative måder at integrere de sociale medier i din e-handelsstrategi.
Stemmesøgning
Smarte højttalere og digitale stemmeassistenter som Google Home og Alexa bliver tiltagende populære. Ifølge et studie fra SalesForce bruger fire ud af ti millennials stemmesøgning, når de søger efter et produkt online, og antallet formodes at blive større.
Sidste år introducerede Twitter stemme-tweets, og LinkedIn gør det muligt for flere brugere at indspille, hvordan deres
navn skal udtales.
Tendensen peger på, at det i løbet af året bliver vigtigere, at såvel websteder som e-handelsplatforme er optimeret til stemmesøgning, således at digitale stemmeassistenter kan navigere mellem dine brugere og desuden rangere højere i søgemaskinerne.
Gaming
Mobilspillene blev flere i fjor, og med ny teknologi, der udvikler mobilspillene, ser gaming ud til at forsætte i år.
Ifølge Newzoo findes der i dag 3,5 milliarder smartphonebrugere rundt om i verden, og 50 procent af mobilappbrugere spiller spil.
En stærk tendens i 2021 spås derfor at blive annoncering i spilapps. Noget, som brugerne synes at forholde sig positive over for.
En undersøgelse fra Ipsos viser nemlig, at 50 procent af brugerne synes, at annoncer på mobilen er visuelt tiltalende.
Markedsførende bør dog tænke på, at annoncerne ikke må være påtrængende eller irrelevante for spillerne, og de bør derfor satse på personlig tilpasning.
Personlig tilpasning spiller fortsat en vigtig rolle
Sidst, men ikke mindst, tyder alt på, ,at personlig tilpasning fortsat vil spille en yderst vigtig rolle for en vellykket markedsføring i 2021.
Et studie viser, at 72 procent af forbrugere udelukkende vil engagere sig i personligt tilpasset markedsføring.
I løbet af året bliver det derfor endnu vigtigere for markedsførende at tilpasse kommunikationen baseret på brugernes personlige præferencer, interesser og adfærd.
Relaterede artikler



Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM