05/02/2020
Bureaunyt uge 6
To opkøb i bureau- og mediebranchen.
Danske Visiolink solgt til svenske Vitec
Med hovedparten af de danske, nordiske og europæiske mediehuse på kundelisten er danskejede Visiolink solgt til svenske Vitech.
Visiolink har de seneste 10 år specialiseret sig i e-aviser og e-magasiner til mediebranchen i en lang række europæiske lande. Væksten tog især fart med iPad’ens komme i 2010, og i dag består kundelisten af mere end 2000 avis- og magasintitler.
Den Aarhus-baserede virksomhed omsatte i 2019 for 44,3 mio. kr. og har 50 medarbejdere.
Til sammenligning omsatte Visiolinks nye ejere i 2018 for 1.017 mio. svenske kr., har 700 medarbejdere i Danmark, Finland, Norge og Sverige og en aktuel børsværdi på 7,0 mia. svenske kr.
Vitec er kendt i Danmark for niche-software til bl.a. finans-, sundheds- og energisektoren.
Jens Funder, Visiolink
Den helt rigtige køber
Majoritetsejer af Visiolink Jens Funder Berg siger, at virksomheden har fået flere købshenvendelser fra potentielle investorer, kapitalfonde og industrispillere.
”Ledelsen har i fællesskab vurderet alle henvendelser. Og der er ingen tvivl. Vitec er den helt rigtige køber. Her bevarer vi autonomien, og samtidig signalerer vores nye ejere business as usual. Var vi i stedet blevet købt af en branchespiller, var vi nok endt som en underafdeling og kunne se frem til at miste medarbejdere", siger han og tilføjer:
”For at kunne konkurrere internationalt i vores branche er det afgørende at kunne levere operational excellence. Her har Vitec den rette know-how, som kan løfte vores ydelser og udvikling fra ”good to great”, så vores kunder har en stabil samarbejdspartner i den transformation, som medieindustrien gennemlever i disse år”.
Fra Lars Stenlund, CEO Vitec Software Group i Danmark, lyder det:
”Visiolinks produkter er specialiserede og af høj kvalitet, virksomheden er veletableret og rentabel og passer godt til vores virksomhedskultur. Vi køber virksomheder for at beholde dem i koncernen og arbejder altid ud fra de samme kriterier. Visiolinks vækstrejse er baseret på en stærk kultur med vestjyske værdier, der stammer fra min opvækst på Limfjordsøen Mors. Det giver mig en solid tro på fremtiden, når jeg ser samme værdier som ihærdighed, arbejdsomhed og ordentlighed indtage en central rolle hos Vitec, siger Jens Funder Berg.
Dansk digitalt bureau solgt til it-virksomhed
Consit Gruppen har netop købt aktiemajoriteten i Twin Solutions. Consitgruppen består af selskaberne Dynateam A/S, Consit A/S og Nordic NDC.
Consit Gruppen leverer strategiske IT-forretningsløsninger og rådgivning inden for områderne ERP, BI, CRM og ESDH, mens Twins Solutions blev etableret som et digitalt bureau i 2003.
Om baggrunden for købet siger, adm. direktør i Consit Gruppen, Morten Skovby:
”Med købet af Twins Solutions får vi skabt et IT-konsulenthus, som har mere end 250 kunder inden for de forretningsområder, som vi fokuserer på. Twins Solutions er eksperter inden for digitale frontend løsninger, og Consit Gruppen er blandt de førende leverandører af forretningsløsninger. De to områder komplementerer hinanden utrolig godt, og den digitale sammenhæng mellem virksomhedernes frontend-løsninger og deres forretningsløsninger er et område, som er i kraftig vækst. Løsninger, der samler og distribuerer virksomhedernes data fra fx websitet, ERP-systemet, CRM-systemet etc. i én glidende proces og helt uden unødige ventetider eller interaktioner, kan give stor ekstra værdi for vores kunder fremover”.
Alle medarbejdere fra Twin Solutions flytter i løbet af februar ind i Consit Gruppenss lokaler på Roskildevej 16 i Albertslund.
Fra venstre sales director Kåre Petersen, Twin Solutions og adm. direktør Morten Skovby, Consit Gruppen
Relaterede artikler
Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.
Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.
Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM