KB 39260 (1)

14/08/2019

Bureaunyt uge 33

Kruso skal skabe ny commerce platform til Rosendahl Design Groups ni brands og fem markeder.

Kay Bojesens abe og andre figurer skal sammen med Rosendahl Design Groups andre brands - Rosendahl, Holmegaard, Global knive, Arne Jacobsen Clocks, Holmegaard, Bjørn Wiinblad Denmark, Juna, Lyngby Porcelæn og Kähler - have nye commerce platforme.

Nyt bureau på den opgave er Kruso (tidl. Netmester) som sammen med den kreative sparringspartner Spring/Summer også er valgt til at redesigne disse brands, på nær Kähler, der for nylig har fået nyt design.  Det skal ske ikke blot i Danmark, men på alle de markeder, som de ni brands befinder sig på. Nemlig Finland, Tyskland, Norge, Sverige og Finland.

Målet for bureauerne er at tilbyde Rosendahl Designs kunder en ”inspirerende digital købs- og brandoplevelse”, som er unik for hvert brand, men samtidig er baseret på en og samme tekniske platform.

”Det giver en række fordele, at de ni brands kan dele teknisk grundplatform og funktioner. Og når man hos Rosendahl Design kan organisere sig på tværs af brands, får man lavere omkostninger og hurtigere time-to-market uden at gå på kompromis med hvert brands unikke udtryk,” siger CEO i Kruso, Lars Ørum Andersen.

Den nye platform markerer et skift i tech-strategi, hvor man går væk fra en full suite marketing-platform-tankegang og over til en best-of-breed strategi, hvor løsningen sammensættes af en række mindre specialsystemer i en åben, løst koblet og API-baseret arkitektur, fortæller Lars Ørum Andersen.

Det første brand, der har fået en ny platform er Kähler Design, som sammen med grundplatformen blev lanceret lige før sommerferien. Og kunden er især tilfreds med hastigheden:

”Vi har været rigtigt glade for samarbejdet med Kruso. Bureauet har leveret en stærk kombination af strategisk rådgivning og effektiv eksekvering. Resultatet er at vi i dag står med en meget mere fleksibel og skalérbar platform end tidligere, udviklet og rullet ud på bare 10 uger,” siger René Hansen, der er digital project manager hos Rosendahl Design Group.

Rosendahl Design er skiftet til Spring/Sommer og Kruso fra Vertica og Alpha Solutions.

Udover Rosenberg Design Group, kan Kruso også skrive B&O og Lakrids by Bülow på kundelisten.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM