
15/06/2020
Bureaunyt uge 26
Jan Duckert træder ud af tre bestyrelsesposter i People Group, mens DK Medier starter bureau i Esbjerg.
Esbjerg får et nyt bureau
DK Creative og DK Web er et nyt design- og konceptbureau i Esbjerg.
Niels-Henrik Iversen bliver direktør for det nye bureau og Christian Sennels er ansat som kreativ chef. Niels-Henrik Iversen har tidligere drevet bureau i Esbjerg og Christian Sennels har bl.a. tidligere arbejdet for Rechnitzer, Masters og Grey.
Det nye bureau ejes af DK Medier, der driver og udgiver special- og netmedierne DK Nyt, Kommunen, DK Havenergi og DK Vindkraft fra kontorer i Aarhus, København og Svaneke på Bornholm.
Jan Duckert træder ud af tre bestyrelsesposter i People Group
Jan Duckert er trådt ud af bestyrelserne i We Love People, Orchestra og RelationsPeople, der alle er en del af People Group. I stedet vil hans datter indtræde i bestyrelsen.
Digitalt bureau vil gøre reklamekataloger personlige
Reklame- og tilbudskataloger var før digitaliseringen en omsætningsdriver for mange brands, der kunne nå deres målgrupper med traditionelle kataloger.
Det digitale bureau Web2Media har nu lanceret tjenesten AVIOU, der skal målrette reklamebudskaber, så man i det personlige og digitale reklamekatalog dynamisk kan ændre på bl.a. rækkefølgen af varer, sideopsætningen, lagerbeholdningen m.m.
Web2Media oplyser i en pressemeddelelse, at de bl.a. har Bon'a'parte som én af sine første kunder.
”Problemet med mange digitale forretningsmodeller har været, at de blot har taget fysiske ting og bragt dem online. Det gør ikke nødvendigvis folks liv lettere eller bedre, så det handler om at tænke i personalisering og automatisering over alt andet, hvis man ikke blot vil digitalisering, men reel transformation," siger direktør for Web2media, Allan Jørgensen, i pressemeddelelsen.
Cadpeople køber del af fodbolddata-institut
Kommunikationsbureauet Cadpole køber 10 % af Replay Institute, der vil kombinere fodbolddata og teknologi til at skabe digitale løsninger til at dygtiggøre fodboldspillere. Samtidig indgår de partnerskab om videreudvikling af de digitale løsninger.
Spinnaker åbner kontor i Berlin
Det danske marketingbureau, Spinnaker Nordic, har netop taget det første skridt ind på det tyske marked. De har ansat to tyske konsulenter lokalt, og bureauet har budt de første to kunder velkommen.
Simon Paag, adm. direktør i Spinnaker Nordic, siger:
“Da coronaen ramte, tog vi den beslutning, at vi i stedet for at skrue ned ville gøre denne periode til et endnu mere intensivt arbejdsrum end normalt, hvor vi ville skabe nye og bedre løsninger til vores kunder samt at åbne op for at nye kunder kunne komme til. Det er lykkedes og vi er vækstet rigtig flot på omsætning i forhold til sidste år. Vi har aldrig været stærkere end vi er lige nu, og derfor er det det helt rigtige tidspunkt udvide nu.”

Relaterede artikler


Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.

Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.

Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM