
14/09/2020
Bureaufolk i ny podcast-serie på Bureaubiz
"Det var på ingen måde meningen, at jeg skulle ind i reklamebranchen", siger Frederik Preisler, der er den første til at blive interviewet til en ny podcastserie, som har Lars Busekist som vært.
De kommer også omkring Covid-19, der ifølge Preisler vil betyde, at vi ikke fremover kan stjæle folks opmærksomhed på samme måde for at sælge et produkt.
Af Pia Osbæck
I en ny podcastserie under navnet Podvertising sætter Lars Busekist sig sammen med en reklameperson for at fremhæve den personlige historie, vedkommendes karrieres højdepunkter, erfaringer, ting, de gerne ville – men ikke fik – ført ud i livet. Og også lidt om hvordan branchen måske kommer til at se ud i den nærmeste fremtid og måske et par råd til den unge generation.
Eller som Lars Busekist selv siger: ”Podvertising er en podcast med de absolut mest indflydelsesrige kreative ledere i marketingindustrien. Det er et underholdende lytteeventyr, hvor vi taler frit om deres overbevisninger, hvor fremtiden for marketing er på vej hen, og hvordan de nåede dertil, hvor de er i dag.
Den første i rækken er Frederik Preisler, der er partner i Mensch, og som stiftede reklamebureauet Propaganda som et anti-reklamebureau, og som i øvrigt kom ind i reklamebranchen på trods. Ifølge Frederik Preisler er reklamebranchen en branche, der er ved at lukke.
Lars Busekist har været kreativ direktør på flere internationale bureauer, bl.a. JWT i Cairo og SEK Grey i Helsinki. Han har desuden været fagansvarlig for Kreativ Basis på DMJX.
Lyt med her:
Podvertising kan bl.a. også høres på Apple og Spotify.
Lars Busekist
Relaterede artikler



Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM